27 24 88 14 [email protected]

​Familie/pårørende​

Morsbøl Kollegiet er et opholdssted i Vestjylland. På Morsbøl Kollegiet bor der en del unge, som er over 18 år, hvilket vil sige, at de unges forældre juridisk ikke har krav på at deltage på møder eller få oplysninger omkring deres barn.

I rigtig mange tilfælde, giver den unge samtykke til, at deres forældre gerne må deltage, samt modtage oplysninger om dennes hverdag.

Morsbøl Kollegiet samarbejder med familien og de pårørende

Hos Morsbøl Kollegiet gør vores personale en dyd ud af at invitere til et godt og konstruktivt samarbejde med forældre/pårørende, hvor vi opfordrer de unge til at være åben og samarbejdsvillige overfor deres forældres/pårørendes interesse i deres liv.

​Til unge, der er under 18 år, skal deres forældre inddrages i deres børns liv, i det omfang det er muligt.

​De pårørende til den unge på Kollegiet, er altid velkommen til at komme på besøg, dog er det altid den unge der bestemmer, om han/hun har lyst til besøget.​

​​Hvert år til jul afholder Kollegiet en julehyggedag, hvor de unge kan inviterer deres familie/pårørende.

​Vi tilstræber, at gøre Kollegiet så hyggeligt og hjemligt som muligt, så den unge og dennes familie føler at det altid er rart at bo og være på besøg på Morsbøl Kollegiet.

​Familie/pårørende er altid velkommen til at kontakte os, hvis der opstår tvivl, spørgsmål eller der bare er brug for en snak omkring deres barn.​ Du finder vores kontaktoplysninger her.