Personalet på Opholdsstedet
Personalet på Morsbøl Kollegiet vil i dagligdagen stå til rådighed i forhold til at hjælpe dig med de problematikker og spørgsmål du måtte støde på. Det kan være i forhold til din uddannelse, din skole, arbejde eller fritidsarbejde. Det kan også være i forhold til fritidsaktiviteter eller kontakten til familien, vennerne eller din kommune. Uanset hvilke problemer du måtte støde på, vil vi forsøge at guide dig til at tage de rette beslutninger.
Vi er en bred faglig personalegruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske medarbejdere, socialrådgivere, misbrugskonsulent og vikarer med anden uddannelse.
Vi benytter os altid af vores faste vikarer, og du vil derfor altid blive mødt af de samme mennesker som kender de unge og huset godt.
På en normal dag, vil der møde en fra personalegruppen ind til morgenvækning og morgenmad kl. 6.30. Vi har et fast vagtskema, men er der ændringer, vil tilstedeværende medarbejder kunne fortælle hvilke medarbejdere der er på arbejde hvornår.
Skulle der opstå situationer i løbet af dagen eller natten, vil der altid være mulighed for kontakt til en fra personalegruppen på et oplyst telefonnummer.
Ved helligdage og ferie vil vagtplanen være anderledes, og der vil ofte ikke være flere medarbejdere på arbejde de samme tidspunkter som i dagligdagen.
Der er ikke personale der overnatter på Kollegiet, med mindre det er aftalt på forhånd.
Du kan komme i kontakt med os på mobil eller pr. mail: