27 24 88 14 [email protected]

Til sagsbehandlere​

Et ophold på Morsbøl Kollegiet er beregnet ud fra KL takster, er godkendt af Social tilsyn syd, og koster på nuværende tidspunkt (Marts 2023) 47.300 kroner om måneden.

 

​​

Involveringspædagogisk- og​ relationspædagogisk opholdsted 

Med udgangspunkt i at være et relationspædagogisk opholdssted, mener vi på Morsbøl Kollegiet, at det er personalets opgave, at skabe en god relation til den nyindflyttede unge. Vi ønsker at skabe nogle trygge rammer, hvor der er mulighed for en positiv, nærværende og tryg relation. Det er vigtigt for os at de voksne omkring den unge er nærværende, gode til at lytte og er forstående overfor de unges problematikker. Når relationen er etableret mellem den unge og personalet, er der mulighed for at den unge kan åbne op for eventuelle problemstillinger i hverdagen, og at vi kan hjælpe den unge med at handle konstruktivt herudfra. Kontakt os for nærmere information om arbejdet på vores relationspædagogiske opholdsted Morsbøl Kollegiet. 

 

​Arbejdsredskaber

Til dagligt benytter personalet på Kollegiet sig af journalsystemet Planner4you, som alle fra personalegruppen har adgang til. Vi er derfor alle sammen altid opdateret i forhold til hvad der sker på Kollegiet.

​​Som grundredskab arbejdes der altid ud fra handleplanen, der er udarbejdet af den unges sagsbehandler. Opfølgning på handleplanen foregår første gang 3 måneder efter indflytningen, og ellers hver 6. måned, hvor opfølgningen er efterfulgt af en statusrapport.

Vi afholder statusmøder ca. hver 6. måned hvor den unge, sagsbehandler, relevant personale fra Morsbøl Kollegiet samt relevant familie/pårørende til den unge deltager. Her udarbejdes en statusrapport som gennemlæses og underskrives af den unge, inden den er godkendt og sendes til kommunen.

På baggrund af den unges handleplan udvikler den unge, samt dennes kontaktperson udviklingsmål. Udviklingsmålene er interne og indeholder den udvikling den unge ønsker at arbejde på, hvordan man ønsker at arbejde med disse, samt en evaluering på de foregående udviklingsmål. Disse revideres og evalueres hver 3. måned.

Vi håber og tror på, at vi kan lære den unge at genskabe relationer og netværk til andre voksne omkring sig, men også en større selvforståelse, med et realistisk selvbillede over fremtidige muligheder, inden for arbejde, bosituation, fritid og familie.

1 + 5 =